Formål

I øjeblikket forhandler EU og USA om en handels- og investeringsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Det er ikke en traditionel handelsaftale, der er på vej, men en aftale, som mest handler om regler for erhvervslivet, for de varer vi køber – næsten alt, der har med penge at gøre.  Selvom forhandlingerne ikke er færdige, er der mange pile, der peger i samme, gale retning:

– Begge sider vil gøre det muligt for udenlandske investorer, i Danmarks tilfælde amerikanske virksomheder, at lægge sag an mod staten, og kræve store erstatninger, hvis en lov eller regel fører til dalende indtægter, eller hvis de bare mener, de bliver dårligt behandlet (et system, der kaldes ISDS). Sagerne føres ikke ved danske domstole, men ved internationale voldgiftspaneler.

– De to parter vil indføre fælles eller lignende regler på områder som kemikalier, fødevarer, finansregulering og meget mere. Desværre handler det mest om, hvordan handlen kan fremmes, og det skaber et nedadgående pres på standarderne.

– Hvis det ikke lykkes forhandlerne at blive enige om fælles standarder, vil de i stedet gøre det på længere sigt, gennem komplicerede procedurer, som vil give erhvervslivet urimeligt fordele, og gøre det svært for valgte demokratiske forsamlinger at bestemme udviklingen. En ny institution – et reguleringsråd – vil gøre det svært eller umuligt at indføre nye eller bedre standarder for f.eks. kemi og fødevarer.

– Forhandlingerne om tjenesteydelser risikerer at underminere den måde, vi har indrettet vores sundhedssystem,  uddannelsessystemet og andre offentliges ydelser til borgerne.

– TTIP spiller samtidigt en kæmpe geopolitisk rolle, og fortalere fra begge sider af Atlanten påpeger jævnligt, hvordan TTIP skal sætte en “guldstandard” for det globale handels- og investeringsregime. Såfremt det lykkes vil alle de ovenstående konsekvenser således på sigt også ramme befolkningerne og miljøet i det Globale Syd.

Vi vil ikke have en handelsaftale, som begrænser demokratiet, truer sociale rettigheder, underminerer regler for farlige kemikalier eller for den mad, vi spiser – eller på anden måde begrænser vores muligheder for at lave regler for at nå legitime politiske mål i offentlighedens interesse.

Derfor har vi dannet TTIP-netværket.